fbpx

Billede: Jette Bogh (tv.) og Claus Berntsen (th.) har takket være moderne velfærdsteknologi fået en masse frihed tilbage i livet.

 

Claus er hjerneskadet, men det stopper ham ikke i at nyde livet med sin kone

Claus Berntsen bruger DoMyDay til at få læst vigtige beskeder højt, blive mindet om gøremål og tage billeder. Med den tør han og konen Jette tage på ferie igen.

I 2015 var Claus på Vejlefjord Rehabilitering for anden gang, for at modtage rehabiliterende træning af hjerneskade nummer to. Denne gang gav hjerneskaden værre mén end den første. På Vejlefjord Rehabilitering fik Claus udleveret et skema over dagens aktiviteter, som han grundet sin hjerneskade ikke selv kunne læse. Claus havde fået afasi efter hjerneskade nummer to, der gjorde han ikke kunne læse mere eller gøre sig det forståeligt overfor fremmede. Han vidste ikke, hvornår han skulle hvad i løbet af dagen.

”Vi fik friheden taget fra os”

Netop det, at Claus kan kommunikere med folk, han ikke er sammen med, betyder meget for konen Jette. Hun har også stor glæde af Claus’ hjælpemiddel.

”Vi kan ikke undvære den. Vi kan ikke komme i kontakt med hinanden ellers, for han kan ikke bruge en almindelig telefon […] Jeg følte mig meget utryg, da jeg ikke kunne komme i kontakt med ham. Det var som om, at vores frihed var blevet taget fra os,” siger Jette Bogh.

DoMyDay har skabt en ramme for Claus’s hverdag han selv kan overskue og hvor han kan komme i kontakt med hans kone hvis de ikke er sammen. Det betyder, at de nu igen kan gøre de ting, de holder allermest af, sammen. For Jette er noget af det vigtigste, at hun tør tage på ferie med Claus igen.

”Jeg har lagt hans navn og adresse ind under billleder. Så fortæller telefonen, at han har fået en blodprop i hjernen. Både på dansk, engelsk og tysk. For han kan jo ikke selv fortælle, at han er ramt af en blodprop. Hvis han møder nogle mennesker og jeg ikke er i nærheden, så kan han vise, at det er derfor han ikke kan snakke med dem, men at han stadigvæk godt forstår dem,” siger Jette.

Hun og Claus var for nyligt på ferie i Italien. Det kunne de især takke DoMyDay for.